Fra bipolar til pårørende

August 2016, version 1.0

Hvem andre end bipolare kan give en pårørende et godt råd?

I en række interviews blev bipolare spurgt, om de kunne give et god råd til andre bipolare.

Her er det opsummerede resultat, hvor jeg har fjernet “negative” svar:

Har du kommentarer eller feedback til denne artikel så send mig en besked.

  • Støt din bipolare
  • Acceptér sygdommen
  • Respektér din bipolare
  • Indhent viden om bipolar og sæt dig ind i sygdommen
  • Udtryk din bekymring, når den er der
  • Pas på du ikke bliver manipuleret eller trukket med  ned
  • Vær lyttende
  • Giv omsorg
  • Vær ikke dømmende
  • Tal med hinanden og andre pårørende
  • Sig aldrig: “Tag dig nu sammen!” eller “”Slap af, så er det heller ikke værre”.
  • Forstå at ting kan virke helt uoverskuelige for den bipolare
  • Få pårørendesamtaler og opsøg kurser
  • Skab gode rammer for den bipolare
  • Lad være med at stille spørgsmål, hvor du ikke kan tåle at høre svaret
  • Få hjælp i psykiatrien
  • Giv den bipolare plads og tilgiv deres fejltrin
  • Vær rummelig
  • Opsøg pårørende netværk, f.eks. på Facebook

Send gerne feedback!

Kilder

Løb for Satan😂 nej støt din kære når behovet er der, og nyd de dage han eller hun beriger dig

Acceptere sygdommen, lad være med at forstå

Tal om det, også med andre.

Indhent viden om området – ellers forstår man det aldrig – deltag i pårørende grupper osv osv

Husk! Sådan er det kun lige nu. Lav aftaler om, hvad du skal sige og gøre, når lavinen ruller. Zoom ud og se på hvad der sker. Tag ikke tingene for nært, det er ikke personen, der taler.

Acceptere og respektere

Sæt dig ind i lidelsen. Sørg for at være der både i de gode og dårlige perioder

Lær sygdommen at kende, husk at nogengange bliver der sagt og gjort ting, der ikke ville være sket hvis personen ikke var i en tilstand. Udtryk din bekymring, og tilbyd kram, når der er brug for dem.

Den er svær, jeg ville selv være en dårlig pårørende. Men som med alt, brug din mavefornemmelse, den syge er syg, men pas på du ikke bliver manipuleret og selv bliver trukket ned.

Husk på, at en person i mani eller depression ikke er den samme person, som du kender til hverdag. De er ikke(!) i stand til at se konsekvensen af deres handlinger. Hav tålmodighed. Vær ærlig. Tal sammen! Undervurder aldrig en bipolars problemer. For det er ikke bare “dårlig dag”. Alle følelser er 50% stærkere, end i et “normalt” hoved.

Lyt til dit Bipolare familiemedlem. Lad være med at se personen som Bipolar generelt beskrives. Bed familiemedlemmet selv fortælle om hvordan han/hende kæmper med Bipolar.

Bare lytte

Spørg, bog giv omsorg ofså selv om debile bliver spurgt.

Det er hårdt at sidde som pårørende til en der er bipolar, for man kan ikke gøre noget for at hjælpe. Men mit eneste råd jeg kan give er nok, at man bare skal være der, og lytte når personen kommer til en. Og ikke være dømmende men bare være der og støtte. Det er det jeg personligt selv har haft brug for.

Sæt dig ind i sygdommen. Lær at spot når den syge er på ved ned og op. Påpeg det og råd dem til at kontante deres behandler eller søge hjælp.

Tro på os, lyt til os, prøv at forstå os.

Tal om tingene. Sæt jer så godt ind i lidelsen som I kan. Tal med andre pårørende, så I ved I ikke står alene.

Vær forstående for udsving

At opgive når man har prøvet alt – og ikke gå ned psykisk på det selv

Som mor til en datter med bipolar er det en stor hjælp, at jeg kan føle på min egen krop hvordan hun har det. Den forståelse har jeg selv manglet. Sæt jer ind i hvad det er for en lidelse, spørg men døm aldrig.

Hvis der er noget du gerne vil vide, så spørg ind til det. Sig når det bliver for hårdt for dig, det er som den syge part til tider være svært at se det. Vær sød at lade være med, at komme med sætninger som: kom nu videre og tag dig sammen, for vi vil gerne videre og gøre det som “normale” mennesker kan, men vi kan ikke. Husk at du også har ret til at have et liv og være glad.

Lyt og giv dem tid til at komme frem selv. Bare lad dem gide at du altid vil være der for dem lige meget hvad der sker. Og du aldrig vil dømme dem. Ikke pres dem mere end du føler de kan holde til. Nogle gange er det godt at tage bitte små skridt. Som at bare det du kommer ud af sengen er en mega sejr! Så måske kan du gå i bad eller måske kan du ikke. Ting som “normale” mennesker føler er nemt og overskueligt, kan være 100 gange slemmer for os med en psykisklidelse.

Husk at det ikke er den pårørende der er syg. Søg hjælp til at bearbejde det den “syge” gør ved den/de pårørende. At søge viden om sygdommen. At få en fagperson til at fortælle/forklare familie og venner hvad sygdommen er og hvordan den påvirker alle i den syges omgangskreds. Opsøg kurser for pårørende. Mødes med andre pårørende. Være åben omkring den “syges” svagheder. Tal med din partner om hvad sygdommen gør ved familien, hvordan den påvirker hele familien.

Hvis det er muligt og man ikke er blevet uvenner, så lytte og lytte og kom med noget fra ens eget liv og deres liv, da samværet bliver meget sygdoms snak.

Hvis de gør en indsats for at sætte sig ind i sygdommen, så har de et bedre grundlag for at kunne hjælpe personen, og være opmærksom på, hvis man er ved at svinge enten op eller ned. Det er også vigtigt, at man får snakket om, hvordan det går. Det værste man kan gøre er at gemme sygdommen væk og ikke snakke om den. I perioder, hvor der er risiko for en sygdomsepisode er det vigtigt, at de pårørende gør en ekstra indsats for at skabe gode rammer.

# V�r lydh�r, s�g information, og sp�rg ind til. # Lad v�re at stille sp�rgsm�l du ikke kan t�le at h�re svaret p�. # Hj�lp, st�t, men lad v�re at umyndigg�re!! # Sig ALDRIG: “nu m� du tage dig sammen” eller “slap af, s� er det heller ikke v�rre”.

Lyt og anerkend

Få hjælp i psykiatrien

Sæt jer ind i sygdommen, Prøv at forstå hvordan den påvirker os

Lyt og spørg

Tålmodighed

Være støttende og lyttende. Tal om humøret og udsvingene. Det er også vigtig at sige fra, så den pårørende ikke går ned. Pårørende skal også behandle os som alle andre. Ikke stignatiserer os og ej heller tage for meget hensyn.

Lyt … Og lad vær med at sammenligne med jer selv. Og stop med at sig ting som, ja vi kan jo alle ha en dårlig dag…

Lyt efter.

At de aldrig må glemme at spørge indtil hvordan vi har det, lyt til os, hold af os som vi er .

Lad være med at dømme os, vi kan ikke gøre for at vi er syge. Hav tålmodighed, vis at i er der for os, lad være med at komme med løfter i ikke kan holde, vær der når det er allerværst så vi ved at vi kan regne med jer, ha godt humør selv om vi ikke har det, lad os ikke få jer ned, tro på det bedste i os og ikke det i ser når vi er langt nede, vis os kærlighed også når vi ikke har fortjent det

Giv den bipolare plads og tilgiv deres fejltrin, de gøre ofte noget dumt, men aldrig for at bevidst såre de mennesker de omgiver sig med.

Rummelighed. Bipolære kan være ret udfordrene, men det går over.

Sæt dig/Jer ind i sygdommen

 

Samlet bedømmelse
Din bedømmelse
[Total: 0 Gennemsnit: 0]