Hvad er bipolar

August 2016, Version 3.1

“I’m not the kind of person who likes to shout out my personal issues from the rooftops, but with my bipolar becoming public, I hope fellow sufferers will know it’s completely controllable. I hope I can help remove any stigma attached to it, and that those who don’t have it under control will seek help with all that is available to treat it – Catherine Zeta-Jones”

Alle mennesker skifter humør fra tid til anden. Nogle perioder er man træt og ugidelig, og andre gange er man fyldt med energi og gåpåmod. Nogle mennesker, efterhånden ret mange, oplever en periode med depression, ofte skyldes svære livsbegivenheder som f.eks. død, skilsmisse, arbejdsløshed osv.

Men for 2-3% af befolkningen skifter humøret op og ned med en langt større intensitet end andre. Denne gruppe mennesker har fået betegnelsen bipolare. Det betyder at de svinger mellem maniske og depressive tilstande, der kan vare timer, dage, uger eller måneder. Altså så svære humørsvingninger at de forstyrrer personens almindelige dagligdags aktiviteter. Her forstyrres både humør, tanker, energi og adfærd.

humør-kurver

Der er tale en psykisk lidelse som rammer både mænd og kvinder ligeligt. Mænd har tendens til at begynde med en manisk episode, hvor kvinder har tendens til at starte med en depressiv episode. Bipolar lidelse findes blandt alle folk i aldre, etniske grupper og sociale grupper.

Diagnosen kan være svær at opdage, fordi den bipolare kan have så små hypomanier (hvor de tror de er i “normal” tilstand) at de ofte får en forkert diagnose: Tilbagevendende depression.

Bipolar er til dels genetisk betinget idet man mener at omkring 15-30 procent af børn, hvor den ene forældre har bipolar, har risiko for at udvikle bipolar. Hvis begge forældre er bipolare øget risikoen til 50-70 procent.

Det svære ved bipolar er at den har stor negativ indflydelse på ens partner, venner og kollegaer.

Hvad bipolar ikke er

Bipolar er ikke en karakterbrist hos en person eller tegn på svaghed

Årsager

Årsagerne til bipolar skyldes til dels genetiske forhold, som nævnt tidligere, dels de sociale forhold. En bipolar har typisk oplevet en svær opvækst, med manglende omsorg og opmærksomhed. Fraværende forældre, eller primære personer på forskellig vis. Det kan skyldes forældrenes manglende evner til at drage omsorg, eller lære den bipolare de fornødne sociale kompetencer på det rigtige tidspunkt i opvæksten. Det kan også skyldes svære livsbegivenheder, som primære personer der dør, eller skilsmisse.

En mulig forklaringsmodel er den såkaldte stress-sårbarhedsmodel, der beskriver et menneskes sårbarhed i relation til stress.

bipolar-foredrag-20160830

De fleste mennesker bevæger sig i området, der kan kaldes normal tilstanden. Den bipolare bevæger sig mellem normaltilstanden og den bipolare tilstand kendetegnet af depression og hypomani/mani.

Jo længere du bevæger dig ud ad sårbarhedsaksen, dvs. jo mere sårbar du er, jo mindre stress skal der til for at udløse en bipolar tilstand Og jo længere du bevæger dig op ad stressaksen, dvs. jo mere stresset du bliver, jo mindre sårbarhed skal du have for at udløse  en bipolar tilstand.

Som det kan ses skal der ikke meget til før den bipolare bevæger sig ind i psykose området. Derfor ser man også ofte bipolare miste realitetssansen i bunden eller toppen af deres humørskala. Under depression kan det være selvmordstanker eller handlinger, og i hypomani/mani købe for mere end man har eller gamble på spil.

Symptomer

Symptomer på hypomani/mani

  • Øget fysisk og mental energi
  • Øget humør, overdreven optimisme og selvtillid
  • Overdreven irritation, aggressiv opførsel
  • Nedsat behov for søvn uden at opleve træthed
  • Hurtig tale og tanker, og flyvske ideer
  • Øget seksualdrift
  • Hensynsløs opførsel

Symptomer på depression

  • Længere tids  sorg eller uforklarlige grædeture
  • Signifikante ændringer i appetit og sovemønstre
  • Irritabilitet, vrede, bekymring, agitation og ængstelse
  • Pessemisme, tab af energi, vedvarende apati
  • Følelse af skyld og værdiløshed
  • Manglende evne til at koncentrere sig, ubeslutsomhed
  • Tilbagevendende tanker om døden og selvmord

Send gerne feedback!

Kommende afsnit

Her kommer følgende afsnit: Behandling, fremtidsudsigter og pårørende.

Har du kommentarer eller feedback til denne artikel, så send en besked til mig.

Samlet bedømmelse
Din bedømmelse
[Total: 1 Gennemsnit: 3]